Hvordan binder man en butterfly?

På denne side vil vi vise dig, hvordan man binder en butterfly. Mange tror fejlagtigt at det er meget svært at binde sin egen butterfly. Det kræver selvfølgelig lidt øvelse – men det er hele øvelsestiden værd!

Du får en fantastisk elegant og unik butterfly – og så er det bare ekstemt god stil, selv at kunne binde sin butterfly! Samtidig få du muligheden får at sætte dit personlige præg på mandens mest stilrige accessory, ved at bestemme størrelse, form og styling af din butterfly.

Vi lover dig, at hvis du bruger 20 min på det, så kan du derefter binde din egen selvbinder på max 5 min HVER gang.

Sådan gør du: 

  • 1. Læg butterflyen rundt om halsen, med kraven slået op. Den ene ende skal være ca. 5 cm længere end den anden. Kryds den lange ende af butterflyen over den smalle.  Før den derefter bagfra gennem hullet mellem butterfly og hals.

  • 2. Fold den kortere ende af butterflyen over

  • 3. Dette er den ene “flip” af butterflyen, og skal dermed være den størrelse, som du vil have på butterflyen. Derefter trækker du den brede ende ned over den foldede flip.

  • 4. Nu bliver det lidt tricky – så her skal du være skarp! Før den hele vejen rundt og før den op gennem hullet mellem halsen og butterflyen.

  • 5. Stram ikke til endnu. Fold den lange ende, så den nu også bliver til en flip – lav en løkke foran denne omvikling.

  • 6. Tag flippen og træk den igennem denne løkke. Stram butterflyen efter din smag – du kan altid stramme, juster, stramme og justere – indtil formen passer dig perfekt!

God fornøjelse!